Der kræves utrolig meget af både børn og voksne mennesker i vores samfund. Disse krav resulterer ofte i belastninger af både vores mentale og følelsesmæssige balance.
Da vores hverdag mentalt og følelsesmæssigt presser mennesket til den yderste grænse, medfører dette som regel en overvægt af de funktioner, der er ansvarlige for flugt- og kampmekanismen i kroppen. Denne flugt- og kampmekanisme belaster i længden alle de livsvigtige organer, hvorved der til sidst opstår en form for kolaps eller tæring i hormonsystemet, nervesystemet og organerne. Dette giver mange af de psykiske og hormonelle folkesygdomme, der hersker i dag.
Den nyeste hjerneforskning har fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance.
Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for at kosten og motionen er god. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Hvad kan man selv gøre?
Ønsker man at holde sit nervesystem og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne. Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår selvfølgelig mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse. Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker. Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
På denne måde skyldes dårlig samvittighed f.eks., at vi har tilbageholdt en kærlig handling eller omsorg. Vrede signalerer, at vores bevidsthed eller tanker blokerer for vores egen handlekraft ved f.eks. at overlade ansvaret for indfrielsen af vores behov til andre mennesker. Angst er kroppens budbringer, når vi truer vores eget liv gennem selvundertrykkelse af basale behov som f.eks. social kontakt. Følelsernes mission er på denne måde hele tiden at bevidstgøre og korrigere vores sind og livsvalg.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.