Smerter skaber ofte en forringet livskvalitet for mange mennesker. Smerter er i sig selv ingen sygdom, men er et symptom på en ubalance i kroppen. Ubalancen kan skyldes en fejl i kroppens kemi f.eks. ophobning af urinsyrekrystaller, ketonstoffer, eller tungmetaller. Også infektioner, inflammationer, dårligt kredsløb og slid er typiske årsager til smerte. Andre mere almindelige årsager er skævheder i rygsøjlen, forskellig benlængde, skader og dårlige arbejdsstillinger.
Selv om få erkender det, har specielt muskel- og ledsmerter ofte en psykologisk årsag. Den del af vores nervesystem, som tænder vores flugt- og kampberedskab vil hos de fleste smertepatienter være dominerende.
Uden vi mennesker ved det, kan vores nervesystem altså være fastlåst i en stresstilstand, der får musklerne til at spænde. Også blodkarrene, hjerterytmen, stofskiftet, immunforsvaret og fordøjelsen påvirkes af denne stress. Efter længere tids stress i nervesystemet sker der en række kroniske fysiologiske forandringer i kroppens organer, muskler og immunforsvar. Disse forandringer fører til hovedparten af de smertesygdomme, der opstår gennem livet.
Udover at finde de bagvedliggende psykologiske eller følelsesmæssige årsager til smertesygdommene, afhjælpes smerter i muskler og bevægeapparatet bedst ved at træne og bruge sine muskler eller ændre arbejdsstillingerne gennem dagen. Også en mere proteinfattig kost samt en kost rig på vitaminer, mineraler og sporstoffer kan bedre smertesygdomme.
Hovedpine, migræne, menstruationssmerter, for svag eller for kraftig menstruation, muskelknuder i livmoder, infiltrationer i alle kroppens muskelvæv, led og muskelsmerter, gigtsmerter, lumbago, iskiassmerter, frosne skuldre, seneskedehindebetændelse, podagra, nakkesmerter, tennisarm, leddegigt, fibromyallergi, mavesmerter, nervesmerter og læsionssmerter.
Kosttilskud
Kosttilskud
