Ny forskning har vist, at en fordobling af kalorieindtaget gennem fortæring af fastfood kan forhøje levertallene på blot 4 uger. Hos 11 ud af 18 forsøgsdeltagere steg levertallet til et skadeligt niveau. En af forsøgsdeltagerne udviklede tillige en fedtlever. I en tid hvor tendensen i befolkningen går mod stadig større kalorieindtag, vil fremtiden sikkert byde på flere leverbetingede symptomer og lidelser. En øget omsorg og støtte til leveren er derfor sund logik.
Da leveren er en af kroppens vigtigste organer påvirkes vores sundhed øjeblikkeligt, hvis leveren svækkes i dens funktion. Netop derfor bringer jeg denne tankevækkende nyhed fra forskningens verden, som vidner om hvor let vores lever kan belastes på meget kort tid. Undersøgelsen er meget aktuel, og konklusionen er for mig at se en advarsel om, at fremtiden ikke lover godt nyt for sundhedstilstanden, når det gælder leverens helbredsstatus.
En undersøgelse fra d. 28. okt. 2007. gennemført på universitetshospitalet i Linköping i Sverige, har nu dokumenteret, at stor indtagelse af fastfood og for lidt motion kan skade leveren på bare én uge.
De svenske forskere udvalgte 18 raske og tynde frivillige deltagere til forsøget. Der blev udvalgt 12 mænd og 6 kvinder. Deltagerne skulle forsøge at øge deres kropsvægt med hele 5 – 15 % i forhold til deres normalvægt. Dette skulle ske, ved at spise mindst to fastfood baserede måltider hver dag gennem i alt 4 uger. Deltagerne i undersøgelsesgruppen skulle også begrænse deres fysiske aktivitet til et maksimum på i alt 5000 daglige skridt.
En kontrolgruppe, som var identisk med hensyn til køn og alder skulle spise normalt, ligesom disse også måtte udføre deres normale niveau af motion.
Forskerne ønskede at undersøge, om en fordobling af kalorieindtaget samt en øgning i den totale kropsvægt havde nogen indflydelse på deltagernes lever-sundhed. Forskerne tjekkede leverenzymer og fedtniveauer ved at analysere og sammenligne de blodprøver, som blev taget før forsøget gik i gang med løbende intervalblodprøver, som blev taget under de 4 uger forsøget varede.
Forandringer i enzymer som alanin-aminotransferase (ALT) og hepatic triglycerid content (HTGC) blev anvendt til at måle leverskaderne. Unormal høj koncentration af ALT ses typisk hos mennesker, som indtager store mængder alkohol eller som er blevet inficeret med hepatitis C-virus. HTGC måler fedtsyreniveauet i leveren, og et for højt tal fører til sygdommen fedtlever.
Efter de fire ugers testperiode kunne forskerne rapportere følgende:
- Fastfood deltagerne havde i gennemsnit øget deres vægt med 6,5 kg.
- Fem deltagere øgede deres totale kropsvægt med hele 15%.
- En person øgede kropsvægten med hele 12 kg i løbet af kun 2 uger!
- Tydelig stigning i alanin-aminotransferase (ALT) efter kun én uges fastfoodkost.
- Den gennemsnitlige ALT steg firefoldigt fra 22 U/l til 97 U/l over de 4 uger.
- ALT steg til et leverskadelig niveau hos 11 deltagere.
- Der var ingen forandringer at spore hos kontrolgruppen.
Stigningen i ALT-niveauet hang sammen med tilvæksten af kropsvægt samt øget sukker- og kulhydratindtagelse. En af forsøgsdeltagerne udviklede sygdommen fedtlever, og der blev konstateret en stor stigning i levercellernes fedtdeponering hos andre forsøgsdeltagere. Forskerne noterede sig, at levercellernes indhold af fedt var associeret med insulinresistens, hvilket igen er associeret med tilstanden, som i dag kaldes det metaboliske syndrom. Insulinresistens-syndromet er en samling af biokemiske ubalancer, som fører til øget risiko for udviklingen af diabetes og kredsløbssygdomme.
Som afslutning på denne undersøgelse kan det vil ikke undre nogen, at mennesker som lever et liv med hurtig mad samt et højt kalorie indtag med fordel bør drage en ekstra omsorg for deres lever i form af lever stimulerende midler og produkter. For at hindre at en fremtidig belastning af leveren bør man selvfølgelig ændre sine spisevaner og tænke lidt over den truende livsstil.
Fast-food-based hyper-alimentation can induce rapid and profound elevation of serum alanine aminotransferase in healthy subjects.