”Afslappet” eller ”stresset” DNA er afgørende for vores helbred
Forskning fra HeartMath Instituttet, har nu dokumenteret at vores følelsesmæssige balance påvirker vores DNA. Harmoniske følelser som f.eks. kærlighed, omsorg og påskønnelse virker afstressende på vores DNA, mens negative følelser som. f.eks. frustration, vrede og bekymring stresser vores DNA. Følelserne griber på denne måde afgørende ind i vores celler, og påvirker proteinsyntesen— herunder immunforsvar, hormoner, enzymer mm..
Gennem de sidste 20 år har jeg fulgt forskningen indenfor psyko-neuro-immunologien, endokrinologien og hvorledes vores bevidsthed/følelser spiller en afgørende rolle i udviklingen af vores folkesygdomme. Altid har jeg haft fornemmelsen af, at vores følelsesliv også spillede en væsentlig rolle for vores arvelige dispositioner, men har ikke turde formidle mine tanker, før jeg også kunne pege på videnskabelige undersøgelser, der understøttede disse vilde tanker. Tidligere har sindets og følelsernes vej til vores DNA kun ladet sig forklare delvist gennem vores kønshormoner. Eksempelvis er det velkendt, at forhøjet østrogen kan være en kræftudløsende faktor hos kvinder, som har nedarvet en BRCA1/2-mutation. Men nu har HeartMath Instituttet endelig dokumenteret, at kvaliteten af vores følelsesliv har en direkte indflydelse på vores DNA og proteinsyntesen – forhold, som er afgørende for kroppens evne til at danne enzymer, hormoner, immunstoffer mm.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i tidligere studier, som har vist en tilstedeværelse af kvantekohærens i biologiske systemer – studier, som har vist at kvantefelter har indflydelse på neurologiske, immunologiske og cellulære forhold i kroppen. Disse studier støtter teorien om, at vi i kroppen finder tilstedeværelsen af endokrine elektromagnetiske felter, som er kohærente af natur. (hormonkirtler/chakra).
Inden vi kommer til de egentlige nye forskningsresultater, vil jeg lige forklare lidt mere om de tanker og teorier forskerne på HeartMath Instituttet arbejder ud fra. Forskerne mener nemlig, at hjertet fysisk er en elektrisk oscillator, der ligesom en radiosender udsender kohærente frekvenser i kroppen, som genererer sundhed og vitalitet. Forskerne har nemlig gennemført forsøg, som dokumenterer at når mennesket fokuserer på at skabe dybe følelser af kærlighed og påskønnelse, opstod der en sammenhæng mellem hjertets kohærente ECG-mønster og hjernens elektriske aktivitet. Selvom hjertet er kendt for at udstråle et elektromagnetisk felt, tror forskerne at den energetiske udveksling mellem hjertet og resten af kroppen også formidles gennem et kohærent kvantefelt som de har døbt ”hjerteenergien”. Forskerne mener også, at denne vitaliserende og positive hjerteenergi involverer vores DNA, idet tidligere forskning har dokumenteret, at menneskets DNA spontant udstråler kohærente kvantefotoner.
Netop derfor opsatte forskerne fra HeartMath Instituttet et forsøg, som een gang for alle skulle afklare sammenhængen mellem dybe kohærente følelser som kærlighed, omsorg og påskønnelse og at denne ”hjerteenergi” kunne ændre DNA’ets struktur. Forsøget viste med al tydelighed denne emotionelle forbindelse mellem vores følelser og DNA – et resultat, som bør ryste hele den etablerede sundhedssektor!
Et antal forskere fra HeartMath Instituttet, flere dygtige healere og fem frivillige universitetsstuderende, deltog i forsøget. Der blev foretaget Elektrokardiogram(ECG) på alle deltagerne, og den kohærente score blev bestemt ud fra registreringen af de kohærente og non-kohærente udsving, som løbende blev optaget. Identiske DNA eksempler fra en menneskelig moderkage, anbragt i små testglas, blev uddelt til forsøgsdeltagerne. Strukturen på hver af de udleverede DNA eksempler blev målt både før og efter forsøget, for at registrere hvordan forsøgsdeltagernes følelsesmæssige intentioner havde påvirket DNA’et. Målingen blev udført vha. et UV-absorberingsspektrometer. For valideringens skyld, blev også testglas med kontrol-DNA anbragt på laboratoriebordet for at registrere DNA’et struktur, ligesom testglassene blev etiketteret efter dobbeltblind-metoden.
Forsøgspersonerne fik udleveret et bæger, indeholdende testglasset med DNA, ca. et minut efter de fysiologiske optagelser blev startet. Deltagerne blev bedt om at fokusere og sende ”hjerteenergi” til deres DNA-eksemplar i to minutter, hvorefter forskerne ville måle om ”hjerteenergien” fra deltagerne havde påvirket DNA’ets spiralstruktur i en hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig retning.
Forsøget viste at forsøgsdeltagere, som var i stand til at opnå en høj kohærent score i deres ECG-frekvensspektrum, alene gennem deres følelsesmæssige intention var i stand til at ændre spiralstrukturen på DNA’et. Med andre ord kunne deltagernes følelser ændre intensiteten af DNA’ets dobbeltstrengede spiralsammensnoning.
En af forsøgsdeltagerne, som følte sig frustreret over besværligheden i at skulle frembringe ”hjerteenergi” fik en usædvanlig lav score i ECG-frekvensspektraet, hvilket førte til, at DNA’et udviste tydelige tegn på en kraftig spiralsammensnoning. Denne kraftige sammensnoning medførte en strukturel forandring af DNA’ets vigtige basepar.
Da forskerne kunne registrere deltagernes intentioner og følelser på test-DNA’et, ønskede de at afklare om deltagerne bevidst kunne påvirke DNA’ets sammensnoning. En deltager fik derfor udleveret 3 identiske DNA. Deltageren skulle herefter forsøge at påvirke de første testglas således at DNA’ets spiralstruktur blev mindre opstrammet, mens han skulle undgå at påvirke det tredje testglas. Også dette lod sig gøre!
Forskerne ville også undersøge om deltagernes kohærente ”hjerteenergi” kunne påvirke DNA-testglassene på afstand. Forsøget viste, at deltagerne både kunne øge intensiteten af DNA’et spiralsammensnoning, ligesom de også kunne påvirke DNA’et til at blive mindre opstrammet. Dette på trods af at forsøgsdeltagerne befandt sig næsten en kilometer væk fra selve testglassene!
Kærlighed og taknemmelighed afslapper vores DNA
Dette forhold, at vores følelser indirekte påvirker vores DNA-struktur er en kæmpe opdagelse. Undersøgelsen viser med al tydelighed at dybe tilstande af kærlighed, omsorg og taknemmelighed ”afslapper” vores dobbeltstrengede DNA, mens frustration, vrede og aggressive følelser ”stresser” vores DNA.
Hvis DNA’et ”stresses” for meget, betyder dette en alt for stram oprulning eller sammensnoning af vores dobbeltstrengede DNA. Dette bevirker, at strukturen mellem de forskellige basepar kan forstyrres, således at DNA-replikationen, reparationen og transcriptionen kan forstyrres. Et ”stresset” DNA kan derfor medføre problemer med proteinsyntesen, enzymer, hormoner og immunforsvar. Resultatet af omtalte forsøg indikerer derfor, at vores ”hjerteenergi” direkte kan modulere basisfunktionerne i vores celler via den indflydelse energien har på vores DNA. En sådan forbindelse mellem vores følelser og kroppens celler er ikke tidligere beskrevet i historien. Den kohærente ”hjerteenergi” er væsentlig forskellig fra den almindeligt kendte elektriske og kemiske information mellem hjerte og hjerne, og meget tyder på at forbindelsen mellem ”hjerteenergien” og kroppen er af kvantefysisk karakter.
Kan homøopatiske lægemidler påvirke DNA’et? – homøopatien skal tages alvorlig!
Selvom jeg ikke har videnskabeligt belæg for at homøopatiske lægemidler kan påvirke DNA’et struktur, er det en nærliggende tanke. Som nævnt tidligere har ny forskning dokumenteret, at homøopatiske lægemidler og deres potenser grundlæggende fungerer på baggrund af magnetiske fotoner, altså elementære partikler, som har kvantemekaniske egenskaber. Da forskerne fra HeartMath Instituttet også er af den opfattelse, at den kohærente hjerteenergi bl.a. reguleres via DNA’ets udstråling af kohærente kvantefotoner, kunne det tænkes at homøopatiske lægemidler netop virker på samme dybe energetiske niveau. I så fald nærmer vi os en situation, hvor det i fremtiden kan vise sig, at netop homøopatien kan gå hen og få en velfortjent plads i sundhedssystemet. Indtil da er jeg sikker på, at vi behandlere gør klogt i at tage homøopatien MEGET alvorlig, og fortsætte med at anvende homøopatien i behandlingen af de mange folkesygdomme, som skabes af emotionelle frustrationer i det enkelte individ.
MODULATION OF DNA CONFORMATION
BY HEART-FOCUSED INTENTION
Rollin McCraty, Ph.D. Mike Atkinson, and Dana Tomasino, B.A.