Kolesterolet afspejler dine følelser – endelig en undersøgelse, der kan flytte fokus

Selv om kolesterolet og det animalske fedt gennem tiden har været udpeget som synderen bag forkalkninger og hjerte-kar-sygdomme, fritager mange videnskabelige undersøgelser kolesterolet som synderen. I stedet viser ny forskning, at tilstædeværelsen af aggressive følelser og fjendtlig adfærd er en sikker indikation på en truende udvikling af forkalninger i aterierne.

Gennem de sidste mange år er vi alle blevet hjernevasket af smagsdommere og andre sundhedsprofeter. Spis fedtfattigt, spis fiskeolier, brug hørfrøolie og hold dig fra mættet fedt! I kølvandet på kolesterolangsten markedsføres det ene vidunderprodukt efter det andet. Alle diskuterer den perfekte fedtsyresammensætning og råvarerne hertil. Alt postyret handler om det farlige kolesterol og det animalske ”dræberfedt”.

Der er sagt og skrevet så meget i denne debat om kolesterol og fedtsyrernes betydning for forkalkning, hjertekarsygdomme, allergier, led- og muskelsmerter, AMD, hormonforstyrrelser og kræft, at det efterhånden er blevet en hel videnskab at spise korrekt. Selv om mange mennesker forsøger at følge de mange råd fra skribenter og ernæringseksperter, ender rigtig mange patienter alligevel med at lide under de sygdomme, som de fantastiske olier og kostråd skulle kunne forebygge.

Selv om kolesterolet og det animalske fedt gennem tiden har været udpeget som synderen bag forkalkninger og hjerte-kar-sygdomme, fritager mange videnskabelige undersøgelser kolesterolet som synderen. I stedet viser ny forskning, at tilstædeværelsen af aggressive følelser og fjendtlig adfærd er en sikker indikation på en truende udvikling af forkalninger i aterierne.

Således findes der da også fortalere for, at det animalske fedt samt kolesterolet slet ikke er problemet. I talrige studier har det vist sig, at mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt kolesteroltal. Et andet argument er, at vi tilsyneladende selv producerer 3-4 gange mere kolesterol, end vi spiser. Hvis vi reducerer vores kolesterolindtag, øger kroppen bare selv sin egen kolesterolproduktion. Netop dette kan være årsagen til, at vi ikke så let kan ændre vores kolesteroltal gennem ændrede kostvaner. Omkring kolesterolets positive effekter og de misforståelser, som har præget debatten om kolesterolets betydning for hjerteinfarktpatienter, vil jeg varmt anbefale læseren at besøge Uffe Ravnsgaard’s hjemmeside: http://www.ravnskov.nu/dancholesterol.htm hvor han desuden taler for, at virus og bakterier så som cytomegalovirus og Chlamydia pneumonia deltager i udviklingen af åreforkalkning.

Personligt finder jeg det derfor af meget stor betydning, at der nu er gennemført studier, som belyser kolesterolproblematikken fra en helt anden side. Det viser sig nemlig, at mennesker som effektivt kan klare stress ikke bare kan nyde deres ro i sind og følelser, men også får et positivt udbytte i form af højere værdier af det positive kolesterol HDL. Fastende blodprøver fra forsøgspersoner viste, at mænd med mere positive holdninger og adfærd, havde højere niveauer af HDL-kolesterol og lavere niveauer af triglycerider. Dette er specielt gavnligt for kredsløbssygdomme og åreforkalkninger i det dyslipidæmi (højt triglycerid og lavt HDL-kolesterol) specielt er forbundet med tidlig forekomst af åreforkalkning og øget dødelighed af hjerte-kar-sygdom.

Institute of Endocrinology, Kaunas University of Medicine har endvidere fundet, at der hos kvinder er en betydelig sammenhæng mellem angst, depression, modløshed og frustration når det gælder lipidniveauet dvs. total kolesterol, triglycerid og LDL i blodet.

Når ovennævnte undersøgelser understreger forbindelsen mellem vores følelsesmæssige tilstande og vores lipidniveauer, skal årsagen måske findes i det forhold, at kolesterolet bruges som byggesten til vores hormoner – vel at mærke de dyriske hormoner så som testosteron, østrogen, progesteron og kortisol. Alle disse hormoner er kendte for deres territorielle og aggressive emotioner. Som følge heraf finder jeg det kun naturligt, at ”dyriske adfærdsmønstre” såsom vrede, angst og flugtadfærd kræver større koncentrationer af disse kolesterolsyntetiserede hormoner, hvorfor også kroppen opregulerer det samlede niveau af kolesterol og lipider. Sammenhængen mellem et højt kolesterolniveau og aggressiv adfærd er da også blevet bekræftet af San Francisco State University, som har gennemført en undersøgelse, der dokumenterer, at mennesker som sættes på en kolesterolsænkende kost oplever et lavere niveau af depression, fjendtlighed samt reducerer deres sværhedsgrad af generelle psykiske symptomer.

Hvis man lider af forhøjet triglycerid, lav HDL eller forhøjet kolesterol og ikke er lykkedes med diæter eller diverse tilskud af fedtsyrer, kan disse undersøgelser måske kaste nyt lys over nogle dybere sammenhænge mellem vores personlige adfærdsprogrammer og vores fedtstofskifte. Generelle forkalkninger i kredsløbet eller familiært disponeret forkalkninger i kranspulsåren kan nu pludselig handle om psykologiske mønstre i familien, som nødvendigvis må brydes, hvis risikoen for hjerte-kar-sygdomme i fremtiden skal undgås.

Forskningen tyder på, at den alvorligste årsag til at kolesterolet aflejrer sig som plak og forkalkninger i kranspulsårerne ikke skyldes niveauet af kolesterol i blodet, men istedet skyldes de inflammatoriske processer, som følger i kølvandet på de hormonelle og immunologiske forstyrrelser som opstår, når vi er domineret af aggressioner og frustation i vores tilværelse.

Selv om denne psykologiske vinkel på ”kolesterol-problemet” måske virker lidt usandsynlig for dem, som plejer at fokuserer på kost og motion, konkluderer en helt ny undersøgelse fra Department of Epidemiology and Public Health, University College London, at 25 studier har vist, at vrede og aggression er associeret med forekomsten af forkalkning i kranspulsårerne hos både raske og allerede diagnosticerede patienter.

Den psykobiologiske forskningsenhed konkluderer endvidere, at foruden konventionel fysisk og medicinsk behandling viser deres undersøgelse behovet for psykologisk rådgivning med fokus på vrede og aggression i forebyggelsen og behandlingen af koronar arteriosklerose.

Selv om denne nye psykologiske vinkel til kolesterolproblematikken er dokumenteret, mener jeg stadig, at vi generelt bør være opmærksomme på en god kost med sunde fedtstoffer, lavt sukkerindtag samt motion i hverdagen for at undgå forkalkninger i kredsløbet. Dog er jeg overbevist om, at den psykologiske indsats i behandlingen af kolesterolproblemer og hjertekarsygdomme vægter tungest på vægtskålen.