Moderlig omsorg styrer hvordan dine gener fungerer

Den moderlige omsorg eller mangel på samme er afgørende for graden af DNA methylering – den proces, som ”tænder” eller ”slukker” for funktionerne i vores gener. En ny spændende forskning, som bør motivere os alle til at drage ekstra omsorg for livskvaliteten blandt de helt små…

Moderlig omsorg styrer hvordan dine gener fungerer – om du får stress eller ej

Nu må også det menneskelige genom, som før placerede os i et deterministisk livssyn, hvor alt var skæbneagtigt fastlagt i årsags-virknings forhold ned til den mindste detalje styret af vores gener give efter for sindets og følelsernes modulerende kræfter. Den tidligere sandhed om, at vi arver en unik genetisk kode fra vores forældre – dårlig eller god, og at denne genetiske kode alene afgører din skæbne holder ikke længere.

Hvad nu, hvis to til tre gange motionsløb, ugentlige indtag af grøntsager, mental afstresning gennem meditation eller andre sundhedsfremmende initiativer både kan give de velkendte positive ”nu og her”- forandringer i kroppens helbred, og samtidig ændre den måde vores DNA fungerer på.
Hvad hvis den sunde levevis oven i købet kan ændre på problematiske gener, som koder for hjerte-karproblemer, Alzheimer eller andre problematiske lidelser, som måtte lure ude i fremtiden.

Det er sådanne spørgsmål forskerne stiller sig selv, og mere end 30 års forskning har nu bevist, at selv om vores DNA godt nok er stabilt og vores gener styrende for de biokemiske processer i vores krop, kan næringsstoffer eller toksiske belastninger fra miljøet igangsætte kemiske reaktioner i vores krop, som permanent ændrer den måde vores gener fungerer på. Dette kan f.eks. ske ved, at en methylgruppe hæfter sig på genets kontrolcenter og dermed ændrer genets funktion uden at ændre selve DNA-sekvensen. Velkommen til den epigenetiske verden!

Den epigenetiske forskning befinder sig stadig på et begynderstadie, og megen viden vil med sikkerhed følge de næste år. En af de helt store opdagelser har allerede indfundet sig. Nature Neuroscience har publiceret en undersøgelse, der bl.a. er foretaget af Canadian Institutes for Health Research. Undersøgelsen dokumenterer, at kvaliteten af rotteungers kontakt til deres mor, dramatisk afgør hvorledes deres gener kommer til udtryk livet igennem.

Den moderlige omsorg eller mangel på samme var afgørende for graden af DNA methylering – den proces, som ”tænder” eller ”slukker” for funktionerne i vores gener.

Det viste sig at rotteunger, som blev slikket og gnubbet udviklede langt flere receptorer for kortisol end de rotteunger, som måtte undvære deres moderlige omsorg.

Moderomsorg kan være afgørende for hvorledes generne kommer til udtryk livet igennem. Mangel på omsorg har vist sig at hæmme antallet af kortisolreceptorer. Dette har stor betydning for kroppens senere udvikling af livsstilssygdomme samt evnen til at udholde stress. Også følelser så som nervøsitet og angst kan relateres til et lavt antal kortisolreceptorer. En manglende fysisk, intim og kærlig moderomsorg i barneårerne, kan således belaste både krop og psyke resten af livet.

Antallet af kortisolreceptorer er som bekendt afgørende for stress- inducerede sygdomme, depressioner og angst. De rotteunger, som ikke blev slikket og gnubbet vil derfor være belastet med et langt højere niveau af kortisol livet igennem. Den epigenetiske forskning har endvidere vist, at DNA-methyleringen går i arv, hvilket betyder, at kommende rottegenerationer altså må leve med de epigenetiske forandringer som deres forfædre etablerede. Selv om DNA-methyleringen nedarves, er forskerne dog enige om, at processen er reversibel. Tricket består så bare i at finde ud af hvilke faktorer, som ”tænder” og ”slukker”.

Det skal ikke undre mig om forskerne indenfor de næste par år finder ud af, at netop forløsningen af de traumer eller korrektionen af de mentale programmer, som udløste DNA-metyleringsprocessen også er det forløsende middel, som giver mennesket magten tilbage. Indtil forskningen finder de sidste hemmeligheder bag DNA’ets dobbelte helix, kan vi andre jo forsøge at passe på vores fysiske og psykiske helbred mens vi venter…