Social status ændrer udtrykket for de gener, der styrer immunforsvaret

Abe med unge
Læsetid: 8 minutter

En undersøgelse lavet i samarbejde mellem flere institutioner, heriblandt Department of Human Genetics, University of Chicago, har vist, at det sociale miljø bl.a. har indflydelse på de gener, der regulerer immunforsvaret.

Immunforsvaret og det sociale miljø

Som det kan opleves, gennem rækken af mine tidligere artikler, er jeg meget betaget af sammenhængskraften mellem sind, helbred og krop. Hver gang jeg støder på nye studier, frydes jeg over disse dybere sammenhænge mellem sind og krop. Dette, fordi resultaterne af disse studier giver os mennesker magten tilbage over vores eget helbred. Hvis vi i fremtiden kan åbenbare disse skjulte sammenhænge mellem tanker, følelser og krop, giver dette os jo samtidig muligheden for at gribe terapeutisk ind i den del af vores dagsbevidsthed eller underbevidsthed, som genererer hverdagens sygdomme.

En undersøgelse lavet i samarbejde mellem flere institutioner, heriblandt Department of Human Genetics, University of Chicago, har vist, at det sociale miljø bl.a. har indflydelse på de gener, der regulerer immunforsvaret. Selve studiet blev gennemført på makakaber, der, ligesom andre aber, er underlagt en social status i deres flok. Ved at nedgradere abernes hierarkiske rang eller status i flokken, kunne forskerne undersøge de biologiske konsekvenser heraf. Under eksperimentet foretog de målinger af abernes stresshormoner og gener. Mens de hormonelle forandringer blev bestemt gennem en blodprøve, blev den genetiske måling foretaget ved hjælp af gen-chips – en metode, der gjorde det muligt at monitorere/observere det genetiske udtryk for hele 6097 gener!

Ny forskning gennemført på makakaber viser rystende nye sammenhænge. Det viser sig, at vores sociale trivsel i fællesskabet har afgørende betydning for de gener, der kontrollerer vores immunforsvar. Da disse forskningsresultater med stor sandsynlighed kan overføres til mennesker, bør dette studie tages meget alvorligt. Måske er vi på vej til at finde svaret på de mange uforklarlige autoimmune sygdomme, der hærger i befolkningen!

Resultatet var forbløffende. Studiet viste, at ændringen af abernes rangstatus i grupperne medførte en variation i genudtrykket på 987 gener. Dette svarer til 16,2% af de i alt 6097 gener, der blev observeret! Forandringerne af genudtrykket fordelte sig således, at mens der kunne noteres 535 ændringer hos de aber, hvis rang blev opgraderet, fandt forskerne 452 genetiske ændringer hos de lavere rangerede aber.

For at undersøge, hvilke biologiske konsekvenser ændringerne i de genetiske udtryk kunne have på kroppens fysiologi og helbred, analyserede de, hvilke gener der var ændret og kategoriserede resultatet. De fandt, at ændringen i genudtrykket hovedsageligt pegede i retningen af de gener, der regulerer immunforsvaret. Mere præcist handlede det om immunforsvarets interleukiner – en slags signalmolekyler, der bl.a. tjener som immunforsvarets kommunikationsmolekyler. Disse interleukiner – også kaldet cytokiner – er i dag kendt for at spille en afgørende rolle for inflammatoriske, allergiske og kroniske lidelser – herunder eksem, astma, KOL, tarmbetændelser, gigt, psoriasis, bylder, paradentose, type 2-diabetes, fedme etc. Hos de lavest rangerede aber fandt forskerne således et ændret genetisk udtryk, der øgede kroppens cytokine inflammationer og T-celle aktivering.

PTGS2-genet

Eksempler på de gener, der kan opregulere inflammation, er f.eks. genet PTGS2. Genet PTGS2 koder for cyklooxygenaseenzymet (COX-2). Cox2 er kendt for at stimulere dannelsen af de prostaglandiner, der optræder ved infektion, rødme, hævelse, feber og varme. Mange smertesygdomme, herunder f.eks. gigttilstande, behandles med non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID-præparater) som f.eks. ibuprofen. Nogle NSAID-præparater indeholdende stoffet Diclofenac er dog behæftet med meget uønskede bivirkninger. Der er nemlig gennem den seneste tid sået tvivl om sikkerheden for disse COX-2 hæmmere. Blandt andet er der opstået øget mistanke omkring præparaternes mulige hjerte-kar-bivirkninger. Derfor advarer flere og flere forskere nu også mod brugen af præparater indeholdende stoffet Diclofenac. Selv Institut for Rationel Farmakoterapi har nationale rekommandationer for behandling med NSAID på deres hjemmeside. Også Den amerikanske Food and Drug Administration har revideret deres foranstaltninger. De har beordret lægemiddelproducenterne af NSAID-præparater om at revidere deres etiketter til også at omfatte en advarsel om en øget risiko for kardiovaskulære hændelser og potentielt livstruende gastrointestinal blødning i forbindelse med brugen af lægemidlet. Nu er det jo ikke meningen, at denne artikel skal udvikle sig til en skæmmekampagne med disse lægemidler. Når jeg alligevel har valgt at understrege disse midlers mulige bivirkninger, skal det ses i lyset af deres udprægede anvendelse i kampen mod hverdagens smerte og inflammationer. Selvom udforskningen mellem rang og biologisk konsekvens her er fortaget på makakaber, kan denne forskning med stor sandsynlighed også pege på lignende sammenhænge i mennesket. Det er derfor tankevækkende, at vi mennesker måske indtager disse bivirkningstunge lægemidler, som en konsekvens af en manglende trivsel i vores daglige fællesskab.

PTGS2 Genet

PTGS2-genet koder for cyklooxygenaseenzymet (COX-2), som er kendt for at stimulere dannelsen af de skadelige og uønskede prostaglandiner, der iværksætter den inflammation, rødme, hævelse, smerte og betændelse, som er så velkendt ved autoimmune sygdomme i f.eks. hud, bindevæv, slimhinder, muskler og led.

Udtrykket af PTGS2-genet og dermed COX-2 hæmmes normalt af vores immunundertrykkende stresshormon (kortisol), men denne mekanisme virker åbenbart ikke, når individet udsættes for sociale stresstilstande. Dette svarer til tidligere forskning, som bl.a. påpeger, at social stress kan føre til kortisolresistens – en tilstand, der medfører at kroppens evne til at dæmpe allergier og inflammationer begrænses.

IL8RB-genet

Også genet IL8RB, der koder for IL-8’s receptorprotein, ses opreguleret ved lav rangstatus i flokken. IL-8 er kendt, som værende meget vigtig for immunforsvarets respons – og regnes for en af de vigtigste mediatorer for den inflammatoriske respons. IL-8 stimulerer endvidere til nydannelsen af blodkar, ligesom cytokinet menes at spille en rolle for udviklingen af infektion/betændelse i bronkierne udløst af virusangreb. IL-8 produceres både af vores makrofager samt i vores slimhinder, nærmere betegnet vores epitelceller. Her har cytokinet til opgave at signalere og hidkalde vores hvide blodlegmer herunder vores neutrofile granulocytter, mastceller og keratinocytter, således at de aktivt inddrages i kampen mod infektionen.

Det kan synes mærkeligt, at jeg går så højt op i detaljerne angående de opregulerede gener, og jeg ved da også godt, at jeg risikerer, at miste din interesse, når detaljerne bliver lidt for komplekse. MEN, netop gennemgangen af IL-8’s effekter i kroppens fysiologi er vigtig, når vi skal forstå, hvorledes mistrivsel i gruppesammenhænge kan forstyrre kroppen. Ovenstående gennemgang af IL-8 peger således på at netop bronkier, hud og histaminreaktioner – inklusiv rødme og kløe – kan udspringe af spændinger i vores sociale interaktioner. At netop IL-8 inddrages i disse psykofysiske sammenhænge bliver kun mere interessant, når vi samtidig husker, at ca. hver 5. skolebarn har tre eller flere tegn på mistrivsel, og hvor 53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det.

NFATC1-genet

Genet NFATC1 koder for NFATC1-proteinet, der spiller en rolle for gentransskriptionen under selve immunresponsen. NFATC1-proteinet er for øvrigt målet for immunundertrykkende lægemidler, som f.eks. cyclosporin A, der i dag bl.a. anvendes for at dæmpe immunforsvarets afstødning af transplanterede organer. NFATC1-proteinet er også målet for cyclosporin A i forbindelse med behandlingen af sygdomme, såsom Crohns sygdom og ulcerativ colitis, biliær cirrhose, aplastisk anæmi, rheumatoid arthritis, myasthenia gravis (Autoimmun neuromuskulær sygdom), og dermatomyositis (muskelbetændelse). NFATC1-proteinet er også mistænkt for at spille en rolle for udviklingen af kræft, ligesom proteinet kan have betydning for udviklingen af de blodkar, der forsyner kræftknuden. Det skal dog nævnes, at der stadig forskes i området, og der endnu mangler tilstrækkelig validerede data til at konkludere disse sammenhænge endegyldigt.

Abernes opreguleringen af dette gen, grundet lavstatus i flokken, kan altså pege på at vores psykosociale trivsel – eller mangel på samme – kan have fatale følgevirkninger for vores helbred.

Langtidsstresshormonet kortisol

Som det tidligere er vist, spiller vores langtidsstresshormon en vigtig rolle for reguleringen af de genetiske mekanismer der er beskrevet ovenfor. Langtidsstresshormonet kortisol er gennem tiden fundet så afgørende for nær sagt alle de sygdomme, symptomer og tilstande, der kan opstå i vores kroppe. Det væsentlige er dog ikke hormonets skadelige virkninger, men snarere at udrede og udligne de forhold i det psykosociale miljø, der udløser de forhøjede kortisolværdier i blodet. Det er jo netop således, at kroppen blot forsøger at tilpasse sig det miljø, den befinder sig i. Så, når vi er truet på vores territorielle tryghed i fællesskabet, og kroppen reagerer fysiologisk med en øget udskillelse af kortisol efterfulgt af genetiske opreguleringer, må vi blot erkende, at kroppen for så vidt gør, hvad den skal! Mange af hverdagens autoimmune sygdomme og inflammatoriske symptomer bliver på denne måde til kropslige reaktioner på de uforløste sociale forhold ,vi enten selv skaber eller påføres af vores medmennesker. Når alt kommer til alt, kan binyrernes øgede udskillelse af kortisol dybest set udspringe af et utal af årsager. Studiet af makakabernes hierarkiske orden fortæller jo blot om EN af de psykosociale forhold, der spiller en rolle for vores stresshormoner og genetiske reguleringer. Men, mon ikke alle typer af dysfunktionelle sociale relationer – samt tilstande såsom bekymringer, frygt, mindreværd, vrede og depression, også har deres indflydelse på vores genetiske- og hormonelle udtryk? Megen forskning tyder herpå! Derfor bør vi nok erkende, at binyrebarkhormonet kortisol desværre ikke begrænser sine ødelæggende virkninger til hierarkiske konflikter, men at hormonet desværre reagerer på alle eksterne og interne trusselsbilleder. Vores tanker, forståelse og overbevisninger kan derfor alene ligge til grund for mange af de sygdomme, der følger i kølvandet på kronisk forhøjede stresshormoner.

Makakstudiet – en nøgle til gådefulde sygdomme

Dette studie med makakaberne giver mig følelsen af, at forskningen endelig er på vej til at afdække nogle vigtige sammenhænge mellem sind og krop, der måske kan give forklaringer på den lange række af sygdomme, som på nuværende beskrives som uforklarlige autoimmune sygdomme. For at give dig en fornemmelse af de sygdomme, som i dagligdagen mangler årsagsforklaring kommer her en ufuldstændig liste.

 

Alopecia areata
Anklosing spondylitis
Antifosfolipid Syndrome
Autoimmun Addisons sygdom
Autoimmun hæmolytisk anæmi
Autoimmun hepatitis
Autoimmune indre øre sygdom
Autoimmune lymfoproliferativ Syndrom (ALPS)
Autoimmune trombocytopenisk purpura (ATP)
Behcet sygdom
Bullous pemphigoid
Kardiomyopati
Celiac sprue-dermatitis
Kronisk træthedssyndrom Immune Deficiency Syndrome (CFIDS)
Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati
Cicatricial Pemphigoid
Cold agglutinin sygdom
CREST syndrom
Crohns sygdom
Dego sygdom
Dermatomyositis
Dermatomyositis - Juvenile
Discoid Lupus
Essential Blandet cryoglobulinemia
Fibromyalgi - Fibromyositis
Graves sygdom
Guillain-Barre
Hashimotos thyroiditis
Idiopatisk lungefibrose
Idiopatisk trombocytopeni purpura (ITP)
IgA Nephropathy
Insulinafhængig diabetes (type I)
Juvenil artritis
Lupus
Menières sygdom
Blandet bindevævssygdom
Multipel sklerose
Myasthenia Gravis
Pemphigus vulgaris
Perniciøs anæmi
Polyarteritis nodosa
Polychondritis
Polyglancular syndromer
Polymyalgia rheumatica
Polymyositis og dermatomyositis
Primær agammaglobulinæmi
Primær biliær cirrose
Psoriasis
Raynauds Fænomen
Reiters syndrom
Gigtfeber
Leddegigt
Sarkoidose
Sklerodermi
Sjogrens syndrom
Stiff-Man syndrom
Takayasu Arteritis
Temporal arteritis / kæmpe celle arteritis
Colitis ulcerosa
Uveitis
Vasculitis
Vitiligo
Wegeners granulomatose

 

Listen af autoimmune sygdomme vokser og vokser, mens lægevidenskaben står uden forklaringer på de dybereliggende årsager bag lidelserne. I forsøget på at løse de mange ubesvarede spørgsmål og gåder koncentrerer forskningen sig således hovedsagelig om virus, infektioner og genetiske fejl. Selv om lægevidenskaben i fremtiden nok skal lykkedes med at finde en enkelt eller to håndgribelige virus, som kan udløse et par autoimmune sygdomme, er jeg dog sikker på, at de fleste af disse sygdomme ikke udspringer fra mikroorganismer. I stedet er jeg overbevist om, at det er de psykologiske stresstilstande, der gennem stresshormoner og genetiske reguleringer svækker og forstyrrer kroppens immunforsvar så meget, at kroppen ikke længere kan forsvare sig i mod de patogene organismer. Det er altså historien om hønen eller ægget om igen!

Hvad kan vi selv gøre

Hvis vi ønsker at beskytte os imod indre genetiske forandringer, stresshormoner, virus, bakterier, inflammationer eller autoimmune sygdomme, skal vi i langt højere grad værne os imod psykologiske trusler. Ingen kan jo heller kontrollere, hvordan kroppen konkret skal håndtere sit forsvar mod bakterier og virus. Uanset, hvor meget penicillin eller lign. vi øser på kroppen, kan dette på ingen måde helbrede den lange liste af autoimmune sygdomme, som vi slås med. Vi kan heller ikke gribe korrigerende ind i alle de genetiske koder, og hvis vi forsøgte, ville vi nok bare blive mere syge! Så i stedet for at søge løsningen på sygdommene gennem bekæmpelse af virus, bakterier og genetiske fejl, burde vi i langt højere grad forløse de forhold i livet, som fratager kroppen muligheden for at gøre sig selv rask.

Colitis

På billede til venstre ses en blødende tyktarm hos en patient ramt af den autoimmune sygdom colitis ulcerosa. Dette er blot en ud af mange mange autoimmune sygdomme, som ikke er forårsaget af bakterier, og hvor lægevidenskaben endnu mangler at forstå årsagen. De gener, der hos makakaberne reagerede på den sociale hierarkiske orden, kan vise sig at spille en rolle for colitis ulcerosa og lignende autoimmune tilstande.

Det handler derfor om at skabe sig et liv, der indeholder ægte positive, kærlige og trygge relationer til fællesskab, familie og venner. Det handler om at etablere en tilværelse, der bygger på bæredygtige materielle, økonomiske og psykologiske fundamenter. Dette kræver en stor dedikeret indsats og er i længden svært for alle mennesker. Men fordi det er svært, betyder det ikke, at vi skal opgive. Opgivelse fører kun til afmagt og kollaps på alle niveauer. Første skridt er at være ærlig – ærlig over for os selv, vores følelser, vores behov, vores bekymringer, vores mål. Dernæst må vi ærligt og åbent involvere vores omverden og fællesskab i de erkendelser, vi har gjort os, således at vi ikke bare holder på vores egen hemmelighed, men faktisk handler på vores liv. Kroppen og helbredet reagerer først med helbredelse, når trivselen igen er opnået helt. Husk, det er ikke kroppen, der er forkert, den forsøger bare at tilpasse sig det indre og ydre miljø du tilbyder den.

Homøopatisk, vil et bredspektret middel til nerve- og hormonsystem være en hjørnesten i genopbygningen af et stresset nerve- og hormonsystem. Også et specifikt homøopatisk compositum lægemiddel til behandling af inflammatoriske og allergiske slimhinder vil dæmpe astma eller lign. slimhinde tilstande. Slutteligt kan varmt anbefales et bredspektret homøopatisk compositum middel til mave- og tarm. Dette fordi, at tarmsystemet inkl. tarmfloraen næsten altid er involveret i autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Hvis du alligevel spiser en daglig vitaminpille, kan du med fordel vælge et kosttilskud der også indeholder en række urter som understøtter dit hormonsystem. Hvis du har overskud vil daglig meditation også styrke dig i kampen mod stress i din krop. Her kunne f.eks. anbefales PNN-Meditation eller lign. Typisk skal du regne med at de homøopatiske midler samt kosttilskud skal tages i minimum 4-5 mdr., før de inflammatoriske og autoimmune tilstande kan ventes reduceret.

Dosering

Doseringen af de homøopatiske lægemidler samt kosttilskuddet i terapiperioden bør være:

  • 15-20 dråber 3-4 gange dagligt af det bredspektret homøopatiske compositum lægemiddel til nerve- og hormonsystem.
  • 15-20 dråber 3-4 gange dagligt af det bredspektret homøopatiske compositum lægemiddel til mave- og tarm.
  • 15-20 dråber 3-4 gange dagligt af det specifikke homøopatiske compositum lægemiddel til inflammatoriske og allergiske slimhinder.
  • 3 tabletter morgen og 4 tab. aften af kosttilskuddet med vitaminer, mineraler og urter.

 

 

Social environment is associated with gene regulatory variation in the rhesus macaque immune system
Department of Human Genetics, University of Chicago, Chicago, IL 60637;
Yerkes National Primate Research Center, Emory University, Atlanta, GA 30322;
Department of Biostatistics, Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD 21202; and Department of Psychology, University of Vermont,
Burlington, VT 05405. Edited by Gene E. Robinson, University of Illinois at Urbana–Champaign, Urbana, IL, and approved March 6, 2012 (received for review February 15, 2012)
http://www.pnas.org/content/early/2012/04/03/1202734109.full.pdf

NFAT Induces Breast Cancer Cell Invasion by Promoting the Induction of Cyclooxygenase-2*
Gary K. Yiu and Alex Toker1
Department of Pathology, Beth Israel Deaconess Medical Center, Harvard Medical School, Boston, Massachusetts 02215
Dept. of Pathology, Beth Israel Deaconess Medical Center.
http://www.jbc.org/content/281/18/12210.abstract

NFATc1 protein expression and its relationship with clinical characteristics in breast cancer.
http://www.asco.org/ASCOv2/Meetings/Abstracts?&vmview=abst_detail_view&confID=114&abstractID=93443

NFAT Proteins: Emerging Roles in Cancer Progression
Nat Rev Cancer. 2009 November; 9(11): 810–820.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2866640/


Homøopatiske lægemidler - Bredspektrede

Masin

kr.165,00

Homøopatiske lægemidler - Bredspektrede

Karsin

kr.165,00

Homøopatiske lægemidler - Bredspektrede

Pinesin

kr.165,00

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.