Social stress og tidens allergier

Flere og flere mennesker rammes i dag af allergi. I stedet for kun at afklare hvad patienterne er allergiske overfor, er det min erfaring at succes i allergibehandling kræver, at vi ser dybere på de psykofysiske årsager til kroppens udvikling af allergier.

IgA er det immunglobulin, som først sættes ind i kampen mod antigener som f.eks. pollen, husstøvmider eller andre luftbårne allergener. Hvis ikke kroppen via IgA kan hindre allergenerne i at trænge ind i kroppen, starter det biokemiske helvede, som martrer alle vores allergikere, eksempatienter og inflammationsramte mennesker.

Nu tyder undersøgelser på at social-stress, langvarig forhøjet kortisolniveauer, kortisolresistens og betingede immunreflekser spiller en stor rolle for det beskyttende IgA. Hvis forskningsresultaterne holder, bør allergikere fokusere meget mere på deres livskvalitet, tankemønstre og personlige adfærdsprogrammer. Med andre ord bør allergikere følge en holistisk strategi i deres forsøg på at blive symptomerne kvit.

Nøgleordet i forståelsen af allergisygdomme er efter min bedste overbevisning ”social stress”.

Social stress er et komplekst begreb, som både inkluderer allergikerens psykosociale samspil, men også udspringer af dybe identitetskonflikter, narcissisme og mangel på dybe menneskelige kompetencer i vores vestlige verdenssamfund. At danskeren lider er der ingen tvivl om. Her kommer lige lidt statistik, som understreger problemets omfang:

Statestik

  • 44 % af danskerne føler sig stresset
  • 200.000 danskere lider af depression
  • 750.000 danskere lider af en fobi
  • 350.000 lider af socialangst/socialfobi
  • 150.000 lider af tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
  • 355.000 personer modtager behandling med antidepressive lægemidler
  • 500.000 lider af søvnløshed
  • 20,7 % har følt sig mobbet af en lærer i deres skoletid
  • 10,4 % bliver mobbet mindst et par gange om måneden
  • 100.000 danskere mobbes eller chikaneres på deres arbejdsplads
  • 300.000 danskere lider af astma
  • 500.000 lider af høfeber
  • 1987 – 2000 er der sket en fordobling i antallet af høfeberpatienter

Med udgangspunkt i ovenstående statistik, er det uomtvisteligt at Danmarks allergikere mere eller mindre er ”ramt” af statistikken. Dette betyder også, at mange allergikeres psykiske trivsel er forringet i større eller mindre grad. Lad os derfor se på, hvorledes social stress specifikt påvirker immunforsvaret.

Social stress skaber kortisolresistens

En undersøgelse fra Ohio State University har undersøgt forskellen på fysisk og psykisk stress, samt immunforsvarets respons på de to forskellige stressformer. Mus blev fordelt i to grupper. Den ene gruppe mus tilbragte 16 timer i et cylinderformet rør uden tilgang til føde og vand. Den anden gruppe mus blev anbragt foran en aggressiv mus to timer om dagen – seks dage i træk. Efter denne stressbelastning blev begge grupper af mus givet en injektion af lipopolycaccharid (LPS) – et stof, som igangsætter en inflammatorisk reaktion i immunforsvaret.

Efter 48 timer var hele 75 % af de socialt stressede mus døde, mens kun 35 % af de fysisk stressede mus døde. For at sammenligne de immunologiske effekter i begge grupper af musene, valgte forskerne at obducere. Her fandt man, at begge grupper havde tegn på inflammatoriske processer i milten, samt at de inflammatoriske processer i de andre organer var marginale, med undtagelse af de socialt stressede mus, hvor inflammatoriske cytokiner havde anrettet stor skade på de vitale organer. Man fandt senere ud af, at celler fra de socialt stressede mus havde udviklet resistens overfor antiinflammatoriske mekanismer heriblandt kortisol. De socialt stressede mus, som havde fået LPS havde altså stadig produceret kortisol, men havde på en eller anden måde udviklet en resistens. Dette var årsagen til, at den ukontrollerede inflammatoriske proces ultimativt havde ødelagt de vitale organer.

Ovenstående forskningsresultat svarer fint til tidligere undersøgelser, hvor forskerne har registreret kortisolresistens hos svært depressive mennesker. Kortisol bruges som bekendt til patienter, der lider af astma, eksem, leddegigt samt autoimmune sygdomme. Men patienter, der lider af resistens overfor kortisol, responderer ikke tilstrækkeligt på behandlingen.

Hos de socialt stressede mus varede kortisolresistensen i mindst ti dage, og i denne periode havde musene større tendens til at udvikle sygdom og infektioner.

Stress udløser IgE

Cytokiner, som frigøres fra type TH2-immunresponsen har vist sig at være de mest skadelige cytokiner. Det er vist, at stress øger TH2 T-hjælperceller og dermed inducerer allergiske reaktioner pga. cytokinernes stimulering af IgE. Reduktion af stress hjælper derfor immunforsvaret til at reagere mindre aggressivt og i stedet inducere TH1 T-hjælpecellernes cytokiner. Undersøgelserne er bl.a. udført på astmapatienter, som blev testet i forbindelse med eksamensafslutninger.

Efter disse opdagelser håber psyko-neuro-immunologerne at forstå sygdomme som f.eks. sklerose, gigt, osteoporose, AIDS, depression, eksem, astma, kræft og forkølelse. Dette skyldes bl.a., at forskerne har fundet for høje værdier af cytokiner i hjernen, som vides at bære ansvaret for inflammatoriske tilstande. Cytokinerne er f.eks. registreret i forbindelse med Alzheimers, AIDS og sklerose.

Leukocytter responderer på vores hormoner

I dag har man fundet hormonreceptorer på både lymfocytter og makrofager. Det viser sig, at disse leukocytter responderer på CRH, ACTH – to af hjernens vigtigste kontrollører for stress-feedback-systemet mellem henholdsvis hypothalamus-, hypofyse-, og binyreaksen. Disse receptorer betyder, at sindet og tankerne griber direkte ind i leukocytterne, samt at leukocytterne griber direkte ind i hormonsystemet.

Betinget immunrefleks – når allergier bliver en vane!

Et forsøg gennemført af Robert Ader fra Journal Brain Behavior and Immunity viste at rotter, som blev givet en sukkeropløsning på samme tid som de modtog en stærkt immunundertrykkende medicin, lærte biokemisk at associere de to komponenter – endda så godt, at da forskerne blot tilførte sukkeropløsningen, blev immunforsvaret ikke kun undertrykt, men efter gentagende sukkeropløsninger døde rotterne pga. kollaps i immunforsvaret!

Og nu til det værste – social stress reducerer IgA

IgA er som bekendt det immunglobulin, som først sættes ind i kampen mod antigener som f.eks. pollen, husstøvmider eller andre luftbårne allergener. Hvis ikke kroppen via IgA kan hindre allergenerne i at trænge ind i kroppen, starter det biokemiske helvede, som martrer alle vores allergikere, eksempatienter og inflammationsramte mennesker. Inden vi kommer nærmere ind på undersøgelsen om socialstress og IgA, vil jeg kort beskrive hvorfor kampen mod allergier oftest ender med fiasko.

Når vi normalt, indenfor den alternative branche, skal forholde os til en allergipatient, fokuserer vi meget på kosten. Dette betyder, at vi forsøger at afdække hvad vores patient er allergisk overfor. Herefter starter så en lang diætperiode, hvor forbudslisten over forskellige fødevarer til sidst bliver urimelig lang. Hver gang vores allergipatient ikke opnår nogen bedring, udvides listen af forbudte fødeemner. Også patienterne selv, forsøger at spore hvilke fødevarer, som provokerer allergien og til sidst er kosten skåret ned til ganske få næringsfattige fødevarer. MEN dette er ikke vejen. Udsultningen af kroppen, manglen på kompleksitet i kosten gør ofte mere skade end gavn på immunforsvaret!

I stedet er det nødvendigt at behandle selve årsagen til allergien eller fødevareintolerancen, således at patienten kan tåle flest mulige fødeemner. Og det er her den nye forskning om IgA kommer ind!

For at afdække hvorledes stress påvirker immunforsvaret gennemførte italienske forskere fra Di Sassari universitetet et forsøg på sygeplejersker, hvor de målte sygeplejerskernes udskillelse af slimhinde-IgA. I undersøgelsen indgik henholdsvis sygeplejersker fra den medicinske afdeling samt sygeplejersker fra akutafdelingen. 57 af i alt 93 kvindelige sygeplejersker deltog i forsøget.

Den italienske version af ”NIOSH-job-stress-spørgeskema” blev brugt til at måle sygeplejerskernes egen subjektive stressoplevelse. Scoren for arbejdspres og konflikter med medarbejdere var højere hos sygeplejerskerne fra akutafdelingen end den medicinske afdeling. Akutsygeplejerskerne havde signifikant lavere udskillelse af slimhinde-IgA sammenlignet med sygeplejerskerne fra den medicinske afdeling. Reduktionen af slimhinde-IgA, svarede nøjagtig til den stress som sygeplejerskerne selv rapporterede undervejs (Istituto di Medicina Legale e di Medicina del Lavoro, Università di Sassari, Italy 2006).

Dette forsøg er i overensstemmelse med mange andre forsøg, som konkluderer at stress og specielt social stress undertrykker immunforsvarets produktion af IgA.

Allergier kræver en holistisk årsagsbehandling

Med afsæt i ovenstående er der behov for en dyb holistisk årsagsbehandling. En behandling af allergi, handler derfor om meget mere end en forbudsliste over diverse fødeemner og et ”skvat” fedtsyrer!

For det første skal det erkendes, at allergiske og inflammatoriske reaktioner i immunforsvaret næsten er umulige at stoppe, når allergireaktionen først er udløst! Derfor bør allergibehandling altid handle om at styrke tilstedeværelsen af IgA, som er immunforsvarets første bolværk mod allergener. Lidt forenklet forklaret fungerer Immunglobulin A ved, at globulinet binder sig til allergenet/antigenet. Herved bliver molekylet så stort, at truslen ikke kan trænge igennem slimhinderne eller huden. På denne måde undgås helt, at allergenet virker udløsende på den allergiske reaktion. Dette er en langt bedre strategi og faktisk den eneste mulighed for, at blive helt fri for allergisymptomer og inflammatoriske tilstande.

I stedet for at kæmpe mod immunforsvarets aggressive histaminreaktioner, hvilket er næsten umuligt og egentlig også immunundertrykkende, bør behandlingen altså sættes ind på helt at undgå den allergiske reaktion!

De allergiske- og immunforstyrrende tanker

Netop derfor starter en allergibehandling på et mentalt plan. Først må fjernes de mentale programmer, som tillader at omverdenen invaderer vores liv i form af forskellige stressformer.

Er du allergiramt må du derfor udvikle en bedre mental evne til konfliktløsning, således at problemer og mindre konflikter klares uden bekymring, frygt og vrede. Det er derfor vigtigt, at afdække de mentale mønstre, for at afklare om sindet fungerer konfliktskabende eller konfliktløsende. Ofte vil man hos allergikere finde tendenser til, at deres sind og tankemønstre overreagerer på bekymringer og problemer – nøjagtig som deres immunforsvar overreagerer, når deres krop udsættes for en biokemisk trussel. Det er også vigtigt at afdække om man fungerer socialt og magter intime relationer, har tillid og kan modtage og give berøring. Da immunforsvaret arbejder ud fra en hovedsætning om at kunne skelne ”selv” fra ”ikke-selv”, er det derfor også afgørende at undersøge om patienten står ved sin identitet i livet generelt. Evnen til at stå ved sig selv, er nemlig afgørende for vores samlede stressniveau – og dermed også en indikator for kroppens kortisolbelastning. Hvis kortisolniveauet generelt er forhøjet, er der store chancer for at udvikle en større eller mindre kortisolresistens, hvilket igen betyder at de allergiske reaktioner bliver ukontrollable.

Først når den mentale og følelsesmæssige forståelse af sygdommen er afklaret og forstået kan man som allergiker reelt ændre sine adfærdsprogrammer og dermed åbne muligheden for at opnå en egentlig bedring af de allergiske og inflammatoriske symptomer. Her følger en holistisk strategi af den nødvendige behandling.

Trin 1

Hvis det er angst eller utryghed, som er den bagvedliggende årsag til de uhensigtsmæssige adfærdsprogrammer, bør man behandle kønskirtlerne, og pinealkirtlen.

Hvis mindreværd, mangelfuld kontakt til følelser og identitetskonflikter er årsagen, behandles binyrerne og hypothalamuskirtlen samt biskjoldbruskkirtlen.

Hvis vrede, aggression, håbløshed, tab eller andre gamle emotioner i underbevidstheden hindrer personlighedens livskvalitet bør hypofysen og skjoldbruskkirtlen behandles.

Grunden at ovennævnte kirtler bør styrkes skal ikke kun ses i lyset af kirtlernes betydning for kroppens fysiologiske balance, men i lige så høj grad pga. kirtlernes psykologiske betydning for personligheden.

Trin 2

Her afklares hvilken rolle fordøjelsen, immunforsvaret, og de centrale organer spiller. Oftest vil der være et behov for at styrke og afhjælpe slimhinderne i fordøjelsen. Dernæst vil der oftest være behov for understøttende behandling af fordøjelsesorganerne herunder bugspytkirtel, lever og mave. I denne fase kan også evt. tarmskylninger komme på tale.

Trin 3

Her afklares, som sædvanlig, hvilken diæt og kostmæssige forholdsregler, som bør iværksættes, herunder behovet for multivitamin-mineral kosttilskud med mere.

Trin 4

Dette er sidste trin i behandlingen. Oftest er der på dette tidspunkt i behandlingen indtruffet en væsentlig bedring, og der er nu kun behov for en yderligere behandling af f.eks. immunforsvaret samt en specifik behandling de inddragede allergiske organer, herunder f.eks. lunger, bronkier, næseslimhinder eller hud/eksem. Da allergier ofte hviler på genetiske immundefekter, kan det være nødvendigt at gentage behandlingen med mellemrum for at undgå tilbagefald.

Kun hvis behandlingen reelt reducerer kortisolresistensen samt øger forekomsten af IgA, kan du forvente en succesfuld behandling. Lykkes dette ikke, må både den fysiske og den psykosociale behandling og strategi tages op til ny revision.

Referencer

Istituto di Medicina Legale e di Medicina del Lavoro, Università di Sassari, Italy, 2006

Perception of stress in the nursing profession: study of the behavior of s-IgA

PMID: 16805476 [PubMed – indexed for MEDLINE]

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=16805476

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

COVID-19 Vi behandler fortsat alle ordrer bestilt på vores webshop. Læs mere her.