Stress omsættes til hormonbetinget fedme og overvægt

Stress, og specielt social stress stimulerer direkte produktionen af NPY. Resultatet er en øget deponering af fedt, hvilket igen kan udløse det metaboliske syndrom – en af nutidens værste helbredsmæssige trusler når det gælder forhøjet kolesterol, hjerte- og karsygdomme samt type 2 diabetes.

Endnu engang bekræfter forskningen at sindet, følelserne og vores adfærdsprogrammer griber dybt ind i kroppens biokemi. Denne gang handler det om neuropeptid Y, som dannes i hjernen og nervecellerne. Normalt findes hormonet på et lavt niveau i kroppen, og hormonet er meget vigtigt for en række fysiologiske funktioner så som hjerterytme, appetit, immunforsvar, ligesom NPY indgår i reguleringen af fedtstofskiftet. NPY har også betydning for vores adfærd, idet en øget koncentration kan udløse en aggressiv adfærd samt virke forstyrrende på appetitten.

Stress udløser neuropeptid Y (NPY) – et centralt molekyle for fedme, blodtryk og immunforsvar

Ifølge undersøgelsen vil stress og dermed en øget aktivitet i flugt-kampnervesystemet stimulere produktionen i både hjerne og nerver. Dette er fatalt, idet NPY binder sig til vores immunceller og undertrykker immunforsvaret, hvilket svækker immunresponsen overfor infektioner og virus. Et forhøjet NPY-niveau medfører også en øgning af hjerterytmen ligesom NPY hæver blodtrykket. I undersøgelsen demonstrerede forskerne endvidere at NPY stimulerer fedtcellernes Y2-receptorer, hvilket fører til, at fedtcellerne både vokser i størrelse og antal.

Stress, og specielt social stress stimulerer altså direkte produktionen af NPY. Resultatet er en øget deponering af fedt, hvilket igen kan udløse det metaboliske syndrom – en af nutidens værste helbredsmæssige trusler når det gælder forhøjet kolesterol, hjerte- og karsygdomme samt type 2 diabetes.

De nye forskningsresultater er for mig at se en stor kamel at sluge. Dette skal ses i lyset af, at vi i forvejen havde rigelig at gøre med de problemer, som alene opstår ved stressinduceret forhøjet produktion af langtidsstresshormonet kortisol. Her tænker jeg på osteoporose, blodsukkerproblemer, insulinresistens, hyperinsulinæmi, fedme og kolesterolproblemer. Dertil kommer, at kortisol desværre også hæmmer fedtvævets produktion af hormonet adiponectin – et hormon, som normalt tjener til sundheden ved at hæmme TNF-alfa, reducere blodtrykket samt øge insulinfølsomheden.

I stedet for ét problembarn, star vi altså nu med to. Det har derfor aldrig været mere presserende for sundhedssektoren at ændre kurs. I stedet for at jagte udviklingen af syntetiske lægemidler og hurtige lappeløsninger, er det på tide at informere befolkningen om de virkelige årsager bag folkesygdommene.

Selv om jeg ved at følgende er upopulært, tør jeg godt spå, at hverken diæter, naturprodukter, lægemidler eller lign. kan stoppe udviklingen af folkesygdommene på lang sigt – medmindre vi som mennesker erkender de psykologiske livsstilsforandringer, som nødvendigvis må gennemføres i vores egen personlige livsførelse. Det hele handler derfor om en personlig udvikling, som bringer os alle tilbage til en sand og autentisk livskvalitet, hvor vi ikke domineres af NPY, stresshormoner eller lignende dræbermolekyler, som opstår i kølvandet på vores sygdomsskabende flugt- og kampmekanismer.

Først når dette er erkendt, kan støttende terapi sættes ind, enten i form af meditation, diæt, motion eller midler til beroligelse af stresstilstandene i nerve- og hormonsystem.