Vinterdepression, kronisk depression, stress og kronisk sygdom

Forskning har ført til erkendelsen af, at den biofeedback, der normalt eksisterer mellem hypothalamuskirtlen og hypofysen ødelægges af kortisolet (vores langtidsstresshormon). Den forstyrrede biofeedback medfører en række fatale problemer både hvad angår signalstofferne serotonin (vores lykkehormon) og melatonin (søvnhormon) samt binyrebarkhormonet kortisol. Forstyrrelsen medfører depression og kronisk sygdom. Også vinterdepression er en følgevirkning af den hormonelle stress. 

Den canadiske læge Hans Selye har opdaget, at kronisk syge patienter uanset deres reelle lidelse også har nogle fælles symptomer så som appetitløshed, træthed, afmagt, manglende lyst til at udrette noget – altså depressive symptomer. Disse symptomer kan alle skyldes et forhøjet kortisolniveau i kroppen (binyrebarkhormon). Hans Selye’s forskning har ført til erkendelsen af, at den biofeedback, der normalt eksisterer mellem hypothalamuskirtlen og hypofysen ødelægges af kortisolet. Den forstyrrede biofeedback medfører en række fatale problemer både hvad angår signalstofferne serotonin (Vores lykkehormon) og melatonin samt binyrebarkhormonet kortisol.

Hvis vi starter med serotoninet, kender vi alle dette stofs psykofarmaceutiske egenskaber fra bl.a. lykkepiller. Medicinalvareproducenterne udnytter det forhold at blokere for hjernens genoptagelse af serotoninet. Hermed øges mængden af fri tilgængelig serotonin i hjernen, hvilket i sidste instans kan afhjælpe depression. Selv om lykkepiller i yderste tilfælde kan være en nødvendighed, mener jeg dog, at det er langt bedre at finde den reelle årsag til manglen på frit serotonin i hjernen på depressive patienter.

Det er her Hans Selye’s opdagelser kommer ind i billedet. Hans Selye’s forskning viser nemlig, at forhøjet kortisol fratager serotoninet dets virkning. Normalt vil et forhøjet kortisolniveau nemlig udløse en øget serotonin produktion. Den forhøjede serotoninproduktion virker herefter dæmpende på hypothalamuskirtlens frigørelse af CRH, hvorved hypofysens udskillelse af det binyrebarkhormonstimulerende ACTH reduceres. Kort fortalt dæmper serotoninet på denne måde binyrernes frigørelse af stresshormonet kortisol, hvorved kroppen, hormonsystemet og nervesystemet igen hjælpes tilbage i en afstresset og harmonisk balance. Nu er det imidlertid sådan, at Hans Selye’s forskning viser, at denne sundhedsbevarende ”serotonin-kontrol” ødelægges ved længerevarende forhøjede kortisolniveauer. Hvis ”serotoninkontrollen” først ødelægges betyder dette, at en ond cirkel startes. Manglen på serotonin medfører forhøjet kortisol – og forhøjet kortisol medfører mangel på serotonin.

Patienter, der er fanget af denne onde cirkel vil uden tvivl udvikle depressive tendenser og kroniske sygdomsforløb pga. kortisolets ødelæggende egenskaber. Disse sygdomme tæller bl.a. lidelser lige fra autoimmune sygdomme, infektioner, inflammationer, knogleskørhed, astma, allergier, fedme blodtryksproblemer, type 2-diabetes etc.

Udover alle de sygdomme, som kan udvikles pga. forhøjet kortisol og reduceret serotonin, er der yderligere et sørgeligt forhold. Serotoninet er nemlig forstadiet til vores altafgørende pinealkirtelhormon melatonin. Da melatoninproduktionen er afhængig af tilstrækkelig serotonin, betyder tabet af ”serotoninkontrollen” også, at patienterne kommer til at mangle melatoninets beskyttende antioxidante virkning. Samtidig forstyrres søvnkvaliteten idet melatoninet bærer ansvaret for vores søvncyklus. Værst er det imidlertid at de mennesker, der mangler melatonin ikke har en eneste chance for at undgå vinterdepressioner, ligesom de heller ikke naturligt kan opnå balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Herved lukkes cirklen helt og patienterne holdes fanget i dette biokemiske kaos, alt i mens de blot kan vente på, at den ene alvorlige sygdom efter den anden invaderer deres liv.

Vinteren og mørkets rolle for depressioner

Når vi skal forstå hvorfor vinteren ofte er den udløsende faktor for depressionerne og dermed igangsættelsen af den onde cirkel mellem kroppens cortisol og serotonin skal vi rette opmærksomheden mod de mange mørke timer, som dominerer vinterhalvåret. Som bekendt styres pinealkirtlens melatoninproduktion af døgnets lysintensitet. Mørke udløser en øget produktion af melatonin, mens lyset hæmmer udskillelsen. I vinterperioden hvor døgnet domineres af mørke, øges altså produktionen af melatonin. Da melatonin dannes ud fra serotoninet, vil serotoninniveauet derfor falde i vinterhalvåret. Når serotoninniveauet sænkes for meget, mister patienten sin afgørende ”serotoninkontrol”. Hermed starter den onde cirkel og depressionen bliver uundgåelig.

Manglen på serotonin og melatonin øger ofte indirekte behovet for indtagelse af søde sager eller hurtige kulhydrater hos mennesker, som er psykisk stresset eller lider af humørsvingninger. Dette skyldes, at søde sager øger insulinproduktion, og at den større koncentration af insulin hjælper aminosyren tryptofan hurtigere gennem blodbanebarrieren, således at hjernen kan omdanne tryptofan til henholdsvis serotonin og senere melatonin. Netop derfor er mennesker med følelsesmæssige problemer oftere udsat for en ubevidst trøstespisning, som ikke sjældent gennem årene udvikler sig til en egentlig overvægt eller fedme. Hvis du vil vide mere overvægtens onde cirkler kan læse artiklen: Tænk, at man kan tænke sig tynd.