Forbehold

Informationerne er udelukkende til informationsbrug og kan ikke erstatte autoriseret professionel lægelig rådgivning eller behandling af autoriserede læger. Indeværende information om brugen af homøopatiske lægemidler er af generel informativ karakter. Du skal derfor altid søge autoriseret og professionel lægelig bistand til vurdering af risici eller fordele ved behandling med homøopatiske lægemidler.

Lægemiddelloven foreskriver, at alle homøopatiske lægemidler i Danmark skal have følgende pligttekst: 

“Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer. Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brugen af dette lægemiddel”

Dosering og brug

15-20 dråber 3-4 gange dagligt

10-15 dråber 3-4 gange dagligt

8-10 dråber 3 gange dagligt.

5-8 dråber 3 gange dagligt.

Det homøopatiske lægemiddel doseres i lidt vand ca. 5 ml. (svarende til et snapseglas). Herefter holdes vandet i munden i ca. 10 sek. inden der synkes. Alternativt kan dråberne tælles direkte ind i munden. Ved indtagelse af flere midler ventes ca. 1 minut. før næste middel indtages. Homøopatiske lægemidler bør indtages på tom mave dvs. mindst 15 minutter før mad.

Akut dosering

Ved behandling af akutte tilstande kan forsøges med en akut dosering af det homøopatiske lægemiddel. Doser en fuld dagsdosis svarende til aldersgruppen op i et stort glas vand. Drik herefter vandet slurkvis hvert 5-10 minut over 2-3 timer. Dette kan gentages indtil bedring indtræffer. Herefter følges den alm. doseringsvejledning.

Hvor længe skal det homøopatiske lægemiddel tages

Homøopatiske kompositummidler tages kurmæssigt i 3-5 mdr. Behandlingen ikke stoppes før man har oplevet symptomfrihed i mindst 30 dage. Den homøopatiske behandling kan kurmæssigt gentages hvis behovet skulle opstå.

Brug af anden medicin

Homøopatiske lægemidler kan kombineres med anden medicinsk behandling undtaget antabusbehandling.
Er du i antabusbehandling bør du altid først rådføre dig med din læge idet homøopatiske lægemidler indeholder ethanol (alkohol).

Levevis under behandling

Under behandling med homøopatiske lægemidler bør så vidt muligt undlades sukker (søde sager), farvestoffer, kaffe, alkoholiske drikke samt mælkeprodukter. Reduktion af kød samt opregulering af frugt og grønt vil endvidere være befordrerne for kroppen. Drik rigeligt med vand så du hjælper kroppen med at afgifte sig selv. Køb økologiske råvarer – lev rent.

Spis således at maven efter et måltid indeholder 1/3 mad, 1/3 væske og 1/3 tomhed. Vi lever længere og væsentlig sundere, hvis vi ikke spiser mere, end vi behøver. Spis mest om morgenen og til middag – kun lidt aftensmad, idet organerne går ind i en hvilefase i aften- og nattetimerne.

Vær aktiv i dagtimerne med sunde og sociale aktiviteter. Dette kan f.eks. være daglig motion, kreative og udviklende aktiviteter, leg, konfliktløsende kommunikation, kærlighed og nærvær. Hvil med afslappende aktiviteter i aftentimerne og gå tidligt i seng.

Øvrige bemærkninger og forholdsregler

Indtagelse af homøopatiske lægemidler kan i starten udløse det som kaldes ”førstegangsforværring”. Denne forværring af symptomer er velkendt og velbeskrevet. I de fleste tilfælde opleves denne særlige healings-reaktion næsten ikke, da kroppens reaktion på det homøopatiske lægemiddel generelt forløber helt uden forværring af symptomerne.

Førstegangsforværringen eller healings-reaktionen kan kortvarigt vise sig ved træthed, lettere hovedpine, svingende afføringsmønstre, mere eller mindre vandladning eller øget svedafsondring. Der kan også opstå mindre irritationstilstande i huden f.eks. i form af bumser, rødmen eller tørhed. Ligeledes kan slimhinderne reagere med udskillelse af sekreter. Disse reaktioner er tegn på kroppens healingsproces. Hvis reaktionerne bliver for ubehagelige, bør man holde pause med de homøopatiske lægemidler i nogle dage eller indtil forværringen er aftaget helt. Herefter påbegyndes behandlingen igen med reduceret dosis hvorefter doseringen langsomt øges til anbefalet dosis.

Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares endvidere svalt og bør ikke udsættes for direkte sollys.

Er du i tvivl?

Hvis du mangler information omkring brugen af homøopatiske lægemidler eller har specifikke spørgsmål vedrørende behandling skal du føle dig fri til at kontakte os.

Kontakt os